Stenalderkost og gener. Palæo kost og genetisk forskning

Er stenalderkost vigtigt for os i dag?

Ny forskning viser at vores gener er til korn og grøntsager.

Vi er ikke indrettet til at leve af stenalderkost. Den nyeste europæiske forskning viser klart, at vores gener ændrede sig i perioden efter vi begyndte at dyrke landbrug og vi derfor også spiste flere korn og grøntsags produkter

Man mener, de danske jægere og samlere, for tusinder af år siden, overvejende spiste Kød, fisk, bær og forskellige vilde nødder. Indtil vi for omkring 6000 år siden begyndte at dyrke jorden hvor grøntsager og korn begyndte at dominere vores kost.

Nu viser den nyeste forskning, at disse kostændringer førte til, at vores gener, over generationer, ligeledes ændrede sig.

Nutidens europæere er blevet bedre til at processe korn og grønt

Forskerne har nemlig fundet genetiske forskelle mellem nutidens europæere og de mennesker, der levede i Europa for 3000-5000 år siden. Det er særligt i to gen-områder vi ser forandringerne. De ændrede gener gør, at vi i dag er blevet specialister i at leve af en kost der domineret af korn og grønt.

Selv om at vi med den kost vi i dag lever af, får betydeligt færre af de langkædede fedtsyrer fra maden, er vores kroppe blevet i stand til mere effektivt selv at danne disse fedtsyrer, set i forhold til for 3-5000 år siden. Vi kommer derfor ikke umiddelbart til at mangle disse fedtsyrerne, som er vigtige for mange af vores kropsfunktioner fra f.eks. muskel- og til hjerneceller.

Grønlændernes gener ændrede sig ikke

Den oprindelige befolkning på Grønland, Inuitterne, oplevede ikke samme genetiske evolution i de to specifikke gener. Inuitternes gener er stadig specialiserede til at få mest muligt ud af en kost domineret af kød og fisk med et ret højt fedtindhold. Forskerne mener at dette kan forklare ved, at Inuitterne aldrig gik fra at være jægere til at dyrke jorden og blive landmænd. De havde altså andre selektionsvilkår.

Da mennesket begyndte at dyrke afgrøder og derved spise mængder

af korn og grøntsager, ændrede vores gener sig langsomt til bedre at

kunne drage nytte den nye type kost.

Vi er ikke indrettet til at leve af stenalderkost

Argumenterne for at stenalderkost skulle være den optimale kost for os er at vores gener ikke har ændret sig væsentligt i de sidste tusinder af år, men hvorimod kosten er totalt forandret.

Men den nye forskning viser altså, at det ikke er rigtigt. For de to gener FADS1 og FADS2 ændrede sig på kun få tusinder år, gennem naturlig selektion, og formentligt som en direkte respons på vores ændrede føde og kostvaner. Forskningen peger således i retningen af, at mennesker af europæisk oprindelse ikke længere er indrettet til kostmæssigt at leve som vi gjorde tilbage i stenalderen.

Hvad er Stenalderkost (Palæo)

At leve efter og spise Stenalderkost handler som udgangspunkt om at komme tilbage til udgangspunktet. Til dengang hvor fødevarer med et højt fedt og proteinindhold var den primære fødekilde. Stenalderkost eller palæo som den også kaldes betyder: fra forhistorisk tid.
Stenalderkost stammer fra før landbrugsrevolutionen for ca. 3000 – 5000 år siden, hvor man indtog den føde der var tilgængelig, og hvor man også var nødt til at flytte sig efter den føde man kunne finde og jage.

En Palæo / stenalderkost er baseret på syv ganske enkelte principper:

50 – 60 % af kalorieindtaget skal komme fra kød. Her gælder det alle slags kød, fede som magre typer. Fisk og skaldyr.
40 – 50 % af kalorieindtaget skal være planteføde. Frugter, nødder, grøntsager og sunde olier.
Undgå alle kornprodukter såsom brød, pasta, ris, majs osv.
Undgå alle typer af bælgfrugter såsom ærter, bønner, linser m.m.
Undgå alle mælkeprodukter.
Ingen forarbejdede fødevarer.
Væskeindtagelse skal udelukkende være rent vand.

De to gener som gav os smartere enzymer

Det er de to gener, benævnt som FADS1 og FADS2 som koder enzymerne der kan omdanne kortkædede polyumættede fedtsyrer (PUFE’er) til langkædede PUFE’er.

Nutidens europæere er via disse to enzymer, i stand til at producere flere langkædede PUFE’er
Grøntsager og korn indeholder overvejende kortkædede PUFE’er, mens kød indeholder lange PUFE’er.

Du kan finde din egen variant af FADS1 og FADS2 generne gennem en af disse tre DNA test der her tilbydes.

Referencer der ligger til grundlag for denne originalartiklen:

Fan, S., Hansen, M. E. B., Lo, Y. & Tishkoff, S. A. Going global by adapting local: a review of recent human adaptation. Science 354, 54–59 (2016).

Kothapalli, K. S. et al. Positive selection on a regulatory insertion–deletion polymorphism in FADS2 influences apparent endogenous synthesis of arachidonic acid. Mol. Biol. Evol. 33, 1726–1739 (2016).

López-Costas, O., Müldner, G. & Martínez Cortizas, A. Diet and lifestyle in Bronze Age northwest Spain: the collective burial of Cova do Santo. J. Archaeol. Sci. 55, 209–218 (2015).

Field, Y. et al. Detection of human adaptation during the past 2000 years. Science 354, 760–764 (2016).

Fu, Q. et al. The genetic history of Ice Age Europe. Nature 534, 200–205 (2016).

Læs original artiklen her: https://www.nature.com/