Koffein og genetik. Koffein som anti-aging lær din gentype

Er koffein et effektivt middel mod aldring?

Ja er svaret, ifølge nye undersøgelser fra Stanford University.

Nu om dage er det ikke ualmindeligt at bekymre sig om, om det kan være farligt at drikke kaffe, selv i små mængder. Det er dog en frygt, som stadig ikke er blevet begrundet. Ikke nok med, at kaffe og andre koffeinholdige drikke ikke udgør en risiko for almindelige mennesker—faktisk har man ikke fundet grund til bekymring over, at voksne på 70 kg drikker op til 400 mg om dagen—men en undersøgelse fra Stanford viser endda, at der er en sammenhæng mellem kaffe og lang levetid. Ifølge undersøgelsen fra Stanford University—som blev offentliggjort i Nature i januar 2017—er folk, der drikker kaffe, tilbøjelige til at leve længere end deres medmennesker, der ikke drikker kaffe (eller indtager koffein), på grund af koffeinens antiinflammatoriske egenskaber. Nature undersøgelsen viste også, at kaffe desuden har en positiv indvirkning på aldring. Faktisk antager forskerne, at de metabolitter, der findes i kaffe—for eksempel theobromin og theofyllin—modvirker aldringsprocessen og inflammation.

Hvorfor kaffedrikning kan have en positiv indflydelse på levetiden.

Dette skyldes, at inflammation er forbundet med hundredvis eller endda tusindvis af negative medicinske tilstande. Ifølge professor David Furman—undersøgelsens ophavsmand—har over tusind undersøgelser for eksempel vist, at kronisk inflammation er forbundet med så forskellige tilstande som demens, kardiovaskulær sygdom, Alzheimers, slidgigt og alvorlig depressiv lidelse. Faktisk siger Dr. Furman, at over halvfems procent af ikke-smitsomme sygdomme, der er forbundet med aldring, har vist sig at være forbundet med kronisk inflammation. I en anden undersøgelse—som er et fælles projekt udført af Stanfords School of Medicine og Frankrigs University of Bordeaux—undersøgte forskerne sunde og raske voksne i to grupper. I den første grupper varierede aldrene fra tyve til tredive år, og i den anden var alle deltagerne 60 år eller ældre. Deltagerne blev observeret i en årrække. I den forbindelse lærte forskerne om rollen af proteinet IL-1 beta i den inflammatoriske proces. Ifølge deres observationer havde 9 ud af de 12 personer, der viste høj aktivering i deres inflammationsgener, højere blodtryk. Desuden var de medlemmer af gruppen, der havde denne høje aktivitet, også mere tilbøjelige til at lide af arteriehærdelse, hvilket er en risikofaktor for problemer med hjertet. De var også tilbøjelige til at dø tidligere end deres modparter—og de havde større mængder af IL-1 beta.

Da de inkuberede en bestemt immuncelletype med celler fra to slags metabolitter, øgede de ikke blot genklyngens funktion, der var også betydelig stigning i produktionen af IL-1 beta. Det viste sig faktisk, at når forskerne gav disse kombinerede immunceller til mus, udviklede dyrene både forhøjet blodtryk og høj inflammation. En del af grunden til, at deres blodtryk steg, var at disse celler påvirkede nyrefunktionen. Når alt det er sagt, skal det også siges, at forskerne—takket være denne anden undersøgelse—opdagede, at IL-1 var forbundet med høj inflammation og højt blodtryk. I mindre skala er koffeinholdige produkter også blevet forbundet med skærpet opmærksomhed, bedre kardiovaskulær sundhed og forbedrede atletiske præstationer. Og i større skala kan indtagelse af koffeinholdige produkter som kaffe endda reducere folks risiko for at udvikle neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og de forskellige former for demens.
Alt i alt kan det være meget gavnligt at drikke kaffe: takket være metabolitterne kan det reducere risikoen for inflammation, og dets antiinflammatoriske egenskaber kan have en fantastisk indflydelse på levetiden. Så hold dig ikke tilbage, næste gang du vil have dig en kop kaffe – du forlænger måske bare dit liv.